Referat fra beboermøde den 23. august 2022

Dirigent: Pia, PGH 9 St. th Referent: Siff, AHG 26. 03. mf

Pia fortæller om årsberetning:

Pia fortalte om de enkelte poster i årsregnskabet 2021. Det ser fornuftigt ud og der er et indestående på 44.551, 34 pr. 1. juli 2022. Her blev drøftet om ikke vi skulle anskaffe nogle nye mål til boldbanen og det er der enighed om at anskaffe. Regnskabet kan findes på hjemmesiden og facebooksiden.

· Den fælles borehammer udlånes ofte.

· Husk at man kan leje festteltet for 200,-, det er Margit, der står for det.

· Vær opmærksom på, hvad I betaler for p-plads i p-kælderen. Prisen er aktuelt på 500,- pr. md. Dette er lavt ift. Gængse priser i København, men nogle har tidligere betalt mere, så det kan være værd at tjekke. Andre har en p-plads inkluderet i huslejen og her er det ikke klart, hvad man betaler. Hvis man ønsker at få en anden p-plads tættere på egen opgang, kræver det en ny kontrakt, så det er ikke bare en enkelt ombytning.

· Sandkassens sand er urent og bør skiftes. Rhea har kontaktet DEAS adskillige gange men har bl.a. fået at vide at vi skal lægge låg på. Der er dog ikke noget låg, så det er svært. VI har dog fået lovning på en ny sandkasse med legehus og nogle bobler i underlaget, så børnene kan køre på løbehjul/små cykler over dem. Vi er ikke bekendt med, hvornår arbejdet går i gang, men vi har forsøgt at rykke for det.

· Sommerfest i år er umiddelbart aflyst pga. manglende frivillige. Det plejer at være en hyggelig event med børnefest om dagen, hoppeborg, slushice mm og gril om aftenen. Da ingen har budt sig til for at hjælpe mødes enkelte tidligere deltagere til mad og drikke helt uformelt.

· Pia og Siff har været til §18 møde med DEAS som omhandler planlagt vedligeholdelse. Der er nogle sokler på bygningerne, som bliver vedligeholdt nu. Vi drøftede som nævnt legeplads med DEAS og desuden et bed med vilde blomster samt et bed med stauder. Intet af det er rigtigt set endnu, men vi har dog bemærket et ”frimærke”, hvor græsset ikke er blevet slået, og dermed et bed med højt tørt græs.

· Der blev også talt om at forkanterne på køkkenborde kan være slidt og bliver skiftet, hvis man henvender sig til DEAS.

· Der er sat nye pullerter op, så man ikke kan køre ind på legeområdet i bil. Nøglerne har vicevært og brandvæsen.

På beboermødet kom følgende erfaringer og ønsker på bordet:

Husleje

· Et tilbagevendende emne er at man betaler forskellige huslejer alt efter hvornår man er flyttet ind. Lejlighederne udlejes til markedsleje og kan således være dyrere eller billigere i perioder, alt efter hvor let eller svært det er at tiltrække lejere.

· En beboer gør opmærksom på at man kan opleve at der er forskel på beløbene fra en regning og en faktura, hvis DEAS har trukket et beløb for fx nøgler over huslejen. Her var der ikke overensstemmelse mellem beløbet på hjemmesiden for nye nøgler og så det beløb, som blev trukket over huslejen. Lejeren fik efterfølgende en faktura der var tilpasset det trukne beløb som nu inkluderede salær til låsesmed mm.

Vedligeholdelse:

· Husk at bruge appen 24/7 og opret én opgave ad gangen, så oplever de fleste at få hurtigt svar.

· Trælister på altanerne er tørre og slidte de fleste steder. I starten blev de slebet og olieret af selskabet, men vedligehold påhviler lejer. Vi indkøber en bøtte træolie og så kan man komme og hente en kopfuld til sine lister. Man kan slibe med sandpapir først og så bliver de fine igen.

· Der blev talt om at man oplever flere sølvfisk eller skægkræ. Hvis man henvender sig til DEAS om det kan de sende en skadedyrsbekæmpelse ud. Vi kan måske få dem ud på en gang, det er sket tidligere.

Ønsker til forbedringer:

· Der er en forespørgsel vedr. elbil-ladestandere, som ville være rart at få og et miljøvenligt tiltag. Det ville være rimeligt nu hvor man har gjort plads til et løbehjulsfirma på matriklen.

· Der er et ønske om tag på skralde- og cykelskur. Det kunne være rart at cykler stod i tørvejr og at man i højere grad kunne genbruge storskrald som fx møbler. Det var også en ide at man lavede en byttereol, hvor man kan sætte ting, der er gode nok til at andre kan bruge dem.

· Hækhøjden er vist et vidt begreb og en beboer undrer sig over at hendes hæk altid klippes meget lavt mens en anden haves hæk er meget højere. Man kan ved selvsyn konstatere at det bølger op og ned i bebyggelsen.

· Aktivitetsudvalget køber to juletræer og lys til jul og indvier dem med æbleskiver mm.

Evt.

· Husk at man kan benytte vores jurist, hvis man har nogle uoverensstemmelser med DEAS. Man kan også henvende sig til dem ved ud- og indflytning.

· Det er vigtigt at gemme alle nøgler inkl. knækkede nøgler, da det ellers kan koste den del at låsene skal omstilles ved udflytning.

· Der ligger en fin vejledning på facebooksiden omkring rengøring mm ved flytning.

· Rhea sætter et opslag op i opgangene med informationer om facebookgruppen og hjemmesiden.

Beboerrepræsentationen består fortsat af

Formand og kasserer

Pia nr 9, st th

Medlemmer

Siff nr. 26, 3 mf

Rhea nr 7, 1 th

Please follow and like us:
fb-share-icon
Author: Jesper Hansen